Når kloge børn i skolen misforstås, kan det skyldes, at deres interesser og videbegærlighed misforstås.
I en NaturTeknik time der omhandler hjerner, spørger et begavet barn:
"Hvor meget vejer en bananflues hjerne?"
Læren bliver sur og svarer, at eleven skal begynde at tage faget seriøst! Og nedgør eleven mens klassen høre på det.
Ved hjemkomsten er det en ked, uforstående og frustreret barn.
"Jeg fulgte med, var interesseret og det var altså hjerner vi snakkede om, hvorfor gør han sådan? Det forstår jeg ikke, jeg har tænkt over det spørgsmål i mange år. Hvad må jeg så spørge om?"
Der sker mange misforståelser igennem dagen, men mon ikke det i dette tilfælde her - som så mange andre - mere handler om lærens manglende viden, og han føler sin egen viden ikke rækker? En bedre måde at tackle det på kunne have været:
"Det er godt spørgsmål, men det skal der vist specieludstyr til at måle, så det kan jeg ikke svare dig på"
Eleven var anerkendt, læren havde ikke tabt ansigt og familie roen i behold.
