tirsdag den 29. juli 2014

En personlighed med et hjerte af guld


Forældre til højt begavede børn og børnene selv lider under fordomme og Janteloven.

De fleste tror fejlagtigt, at højere begavede er kloge, hurtige til at lære, kan nærmest det hele i forvejen, og ellers underviser de vel sig selv. De har let ved det hele og er bogligt langt fremme i alle fag.

Men sådan forholder det sig slet ikke.



Højere begavede kan have rigtigt svært ved at lære. De kan som alle andre være ordblinde, have audiotive udfordringer eller have en langsom arbejdshukommelse, som kan sløre, at de faktisk besidder en fantastisk hjerne. Selv hvis de ikke har sådanne udfordringer, kan de stadig have det svært ved at forstå. Materiale er ikke lavet til højere begavede hjerner, lige så lidt som lærerne er uddannet til at indlære disse børn. 

Deres hjerner er bygget til udfordringer, at knække koder, finde løsninger, se ting fra flere vinkler osv. det kan ikke nytte at man som lærer tror, at de selv finder den rigtige løsning, altså den læreren tænker på. Hvis andre har en vifte af 4 mulige løsninger, har en højere begavet måske 10 eller flere. Den højere begavede kan syntes at alle er lige gode løsningsmuligheder, så hvilken skal vælges? Hvis ikke læreren har give præcise instrukser, går det meste tid på at afkode læreren og ikke opgaven.

Det er ikke ualmindeligt, at kloge børn underyder, måske fordi de bliver givet for let materiale, (fordi læreren ser forkert) eller fordi barnet så gerne vil passe ind, og forsøger sig derfor, at efterligne de andre og deres niveau. Det kan også være de ikke ser meningen med det de skal lave, fordi de kunne det som 4 årig.

Det bliver bare ikke helt godt, for de er anderledes, tænker anderledes, og vil stadig 'falde igennem'. Bliver de eksempelvis testet, kan de fejle en test, fordi de simpelthen ikke kan se hvor den er svær, og hvad skal man så? De går ikke tilbage og henter gammel viden. Det er arkiveret, og hjernen arbejder på nye udfordringer. Nye gåder at løse. Hvad skal med med en test, hvis ikke den er svær?

Når og hvis en skole sætter ind ifht. støtte, vil de ofte arbejde ud fra de metoder de kender, som er tilegnet almindeligt begavet børn, og derfor vil det ikke hjælpe. For hvad hjælper det at skal terpe, det kan de ikke. Hvad hjælper det at sætte mål for en anden adfærd? Nogle ting de skal overskride grænser for at opnå. 'Pyt!' -  Det kan være noget de skal øve sig på, men det kan få katastrofale følger, for enten så 'pytter' man eller også gør man det ikke. Det er så hele vejen rundt. Pyt med at skrive helt sirligt, bliver hurtigt til; pyt med at lave lektier (det er alligevel kedeligt) - pyt med at møde til tiden (går ikke glip af noget) - pyt med at lytte efter i timerne (lærer jo alligevel ingenting der er interessant) - pyt med at lytte til lærerne (de er alligevel så dumme, at de ikke ved hvad jeg kan) - PYT MED DET HELE!!! Og der røg så motivationen og den er svær at få ind i barnet igen.

Hvis man skal lære at undervise et højere begavet barn eller i det hele taget, at forstår de tanker og handlinger et højere begavet barn har, så er man nødt til at vide, at dem de tror er de kloge børn, dem der er dygtige, dem der laver deres ting, dem der langt foran og virker utrolig kloge, måske i virkeligheden er de velbegavede, mens dem der er mere begavet end dem, de højt begavede, de kan have lige så svært ved indlæring som lavt begavede. De kan mangle den samme støtte, som man helt naturligt ville sætte ind på et lavt begavet barn. De kan have mange faglige huller, da de reelt ikke undervises. Men forventes at opfange det hele selv. De kan være langt i nogle fag, men helt stået af i andre. De kan være talenter indenfor sport eller kreative fag, men bestemt ikke boglige. At være højt begavet handler ikke om at være boglig stærk.

Skal man virkelig nå disse børn, er man nødt til at vise vilje, samt at forstå at det ikke handler om at være foran, have det let, være med i alle fag eller andre af de ting man forventer. Nej, det handler om hvordan hjernen arbejder. Det handler om en helt anden personlighed. Begynder man at arbejde på ændringer i forhold til fx faglighed, så er det ikke fagligheden man forsøger at ændre, det er personligheden man vil ændre.

Derfor føler mange begavede børn sig forkerte, de føler, at de ikke må være dem selv. De opfatter, at de ikke er gode nok, som dem de er. Deres selvtillid og selvværd nedbrydes. Hvilket også ses i undersøgelser, der viser at ca 40% af de højere begavede børn mistrives i skolen.

Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.


Det er ikke så svært. Se barnet som det er, ikke som en afstikker fra de andre. Vis interesse, du vil bliver forbavset, over hvad disse børn rummer dybt inderst inde.

Find nøglen til hvem de er, og hvad de står for af menneskelige værdier. Dyrk deres ressourcesider, de mindre stærke vil automatisk følge med. Indlær dem via deres interesser. Deres viden kan være fragmenter, som de aldrig kan bygge bro imellem, så sørg for at putte så meget viden som muligt i dem, de husker særligt godt, så det vil være lagret til en dag, hvor det skal bruges i praksis. Ikke i forhold til ny læring i et fag. Er de mest talenter indenfor de kreative fag, så styrk de sider, dem kan de få brug for at 'falde tilbage på', når de kommer ud af skolen, og deres boglige karakterer ikke er de bedste.

At lukke op for at lære et højere begavet barn at kende, er som at lukke op for en hemmelig skattekiste. Du vil finde værdier der er få forundt. Du vil helt sikkert ikke blive skuffet.



Rådgivning? Benyt venligst kontakt formularen

Rådgivning? Benyt venligst kontakt formularen

Kontaktformular

Navn

Mail *

Meddelelse *