Begavede børn kan have mange udfordringer, og derfor ikke ses som særligt kloge. Jeg glæder mig til den dag fagpersoner faktisk ved noget om høj IQ eller i det mindste være en smule interesseret.
Begavede børn har en hjerne, der skal fodres hele tiden for at være i trivsel. Bliver den ikke det, er det hele barnet som mistrives.
Men hvor går det galt?
Begavede børn kan være ordblinde, talblinde, have høre problemer, syns problemer, samsynsproblemer, taleproblemer, APD, langsom arbejdshukommelse, koncentrationsbesvær, sanseintegrations forstyrrelser, modulationsvanskeligheder, angst og mange andre ting, nøjagtigt som alle andre børn. Men de er altså stadig kloge. Det er dybt frustrerende for dem, at blive set som enten normalt begavet eller ligefrem lavt begavet, og dermed få materiale til det niveau.
Det ødelægger deres selvværd.
At have høj IQ gør hele barnet anderledes. De tænker og resonere helt anderledes, og opfører sig derfor også anderledes end de fleste andre børn. De skiller sig ud fra mængden. De kan virke som små voksne. De kan også være dominerenede, og de vil diskutere hele tiden. Det kan fra omgivelsernes side opfattes, som om forældrene ikke sætter dem på plads, eller at de har en for ligeværdig samtale med deres børn. Men de højt begavede børn, har mange gange den samme viden som eller mere viden end en voksen, men de har ikke livserfaringerne der gerne skulle følge med, derfor kan de træffe nogle meget mærkelige valg, set udfra deres generelle viden.
En del børn med høj IQ er asynkron udviklet, hvilket vil sige, at de er fagligt langt fremme, gerne på områder som interessere dem, mens de følelses mæssigt er under deres reelle alder. Det kan give et meget stort spring, som man skal være opmærksom på, når man kræver noget at et barn med høj IQ. For kræver man noget fagligt eller kræver man noget følelsesmæssigt? Hvis krav skal følge deres alder er man nødt til at vide, hvilken alder de ligger på i de forskellige ting. Faglig alder/reel alder/følelsesmæssig alder. For rigtig mange skoler går det desværre galt. Det er ikke sjældent, at de ikke tror på forældrene, når de kommer og fortæller, at barnet er begavet. Der hersker denne Jantelov "Du skal ikke tro, at du er noget" eller i dette tilfælde, "Du skal ikke tro, at dit barn er noget særligt". Hvis de havde vidst det mindste om at have et barn med høj IQ, som skal passe ind i de rammer samfundet har stillet op, så ville de vide, at der ikke er noget at misunde. For det er ofte en daglig kamp, at være forældre til kloge børn, det er en kamp at få skoler til at forstå disse børn også selvom forældrene ikke engang kræver deres ret. Nemlig at også deres barn har krav på rette undervisning, undervisning på barnets niveau. Deres skolegang bliver KEDELIG, og de lærer ikke at man skal arbejde for at opnå noget som helst. Unge med høj IQ kan komme ud af skolen med en opgivende og doven adfærd.
Mange vil også have mistet deres selvværd gennem deres skoletid.
Det er lidt som at tro, at har barnet hørevanskeligheder fx. så er de bagud eller direkte lavt begavede, mon man også ville mene det om et barn med briller?
Kære skoler mand jer op. I mangler SÅ meget viden.
Så vær obs. på at børn med høj IQ med udfordringer, stadig er kloge børn, som skal udfordres i deres intelligens..... Hele tiden!
