Psykolog og psykiatere: Folkeskolen stempler kloge børn som socialt handicappede.
Fem procent af danske børn er så intelligente, at de risikerer at lide alvorligt under samværet med jævnaldrende.
I stedet for at møde anerkendelse bliver de stemplet som socialt handicappede på grund af fordomme og uvidenhed. Det skriver Dagbladenes Bureau.
Danmarks mest begavede børn bliver i alt for høj grad tabere i en folkeskole, der ikke formår at give dem den støtte, de har brug for. Det mener blandt andre psykolog Ole Kyed, der i flere år har beskæftiget sig med de særligt intelligente børn.
Af kedsomhed og i desperation over ikke at blive forstået udvikler de ofte allerede i børnehaven en adfærd, der gør dem isolerede og svære at socialisere, og det får pædagoger og senere lærere til at mistænke dem for at være autister eller DAMP-børn.
Men det er farligt at fokusere for meget på diagnoser, for det kan bruges eller misbruges, advarer psykolog Ole Kyed.
» Der er i dag meget fokus på børns sociale kompetencer - også i skolen - og mindre på de faglige. Derfor risikerer man nemt at hæfte sig ved alt det, disse børn ikke kan, mens deres høje intelligens negligeres. Resultatet er, at deres særlige kompetencer modarbejdes, og undersøgelser viser, at en del af dem kuldsejler«, siger han.
Psykiatere: Pas på med diagnoserneFlere danske forældre beretter nu åbent om, hvordan deres højt begavede børn er blevet diagnosticeret som lidende af varierende grader af DAMP og autisme. Sygdomme, som man ikke måler, men slutter sig til ud fra adfærd, og som man dernæst anbefaler forældrene at behandle ved hjælp af blandt andet psykofarmaka som Ritalin.
Professor i børnepsykiatri, Per Hove Thomsen, advarer i den forbindelse mod, at diagnoserne bruges for bredt, og han bakkes op af børnepsykiater Gideon Zlotnik, som tidligere har kritiseret sygeliggørelsen af de børn, der har svært ved at følge med i skolen. Problemstillingen omkring de højtbegavede børn er derimod underbelyst, mener han.
»Det er en særlig gruppe for sig og et område, der bør analyseres«, siger han.
Flere undersøgelser - heriblandt et pilotprojekt i Lyngby-Taarbæk Kommune - viser, at mindst fire ud af ti meget højt begavede børn mistrives alvorligt i skolen.
http://politiken.dk/indland/article271173.ece
**********************************************************************************************************************
Inklusion handler også om særligt begavede børn
Det hele startede da Igel Bodaskolan ved Stockholm fik en ny elev, der var usædvanlig rodet og havde vanskeligheder med kammeratrelationer. Intet hjalp - indtil lærerne indså, at det drejede sig om en særligt begavet elev. I dag arbejder skolen aktivt på at identificere særligt begavede, for at give dem den rette støtte og drage fordel af deres færdigheder i klasseværelset.
Igel Bodaskolan er en offentlig skole (F-6) med 600 elever og cirka 50 lærere. Skolen har tre specialundervisningslærere, der hjælper i klasseværelset og underviser i grupper af et sted mellem en og syv elever ad gangen. Specialundervisningslærer Ingrid Wissting har arbejdet i 20 år med at tilpasse undervisningen til de elever, der har brug for særlig hjælp, men denne gang syntes hun, det var tricky. ”Efter flere møder med forældrene, konkluderede vi, at eleven sandsynligvis var særligt begavet. Det gjorde det nemmere at gøre det rigtige. Nu kan eleven lide skolen og er en stor ressource i klasseværelset. Jeg tror, at mange særligt begavede børn er ramt af unøjagtige bogstav-diagnoser”, siger Ingrid Wissting.
”For mig er disse studerende et incitament. Jeg har haft dem før, men aldrig tænkt på dem som særligt begavede. Nogle gange har jeg taget mine universitetsbøger med til særligt begavede elever på mellemtrinet”, siger Ansa Messner, der er lærer på skolen, og er mor til et særligt begavet barn. ”En gang pløjede en elev igennem sin bog om engelsk universitetsgrammatik og en anden fordybede sig i svensk litteraturvidenskab.
For at klare alle elever, men især de særligt begavede, har man brug for mod og is i maven. Tro ikke, at de ikke lærer noget, når de sidder og pludrer. De lærer ved at prøve ord og tanker. Særligt begavede børn har brug for voksne, der lytter og anerkender dem, som de er, for at føle sig tilpas og fungere. Rådet er at placere dem langt foran i klasseværelset og bringe deres bemærkninger ind i klassen. Det er almindeligt, at de stiller tilsyneladende enkle spørgsmål, der får andre børn til at grine”, fortæller Ansa Messner. ”I disse spørgsmål findes en kompliceret tanke, som du er nødt til at reagere på ved at sige til de andre: grin I bare, men kan du svare? Nogen giver et skabelonsvar, men så beder jeg dem om at tænke dybere. Til slut giver jeg dem flere svar og spørger, om eleven er tilfreds”.
På væggen i klasseværelset er en illustration, der viser forskellige forståelsesniveauer - fra at opremse de faktiske forhold, at anvende og sammenligne viden og til sidst analysere og skabe ny viden. Ansa Messner henviser normalt til det, når eleverne stiller spørgsmål eller svar. ”Nogle gange siger jeg til et spørgsmål, at det er næsten så højt oppe, at jeg ikke forstår det. Eller tværtimod, nu ligger det lige hernede, jeg vil have dig til at løfte dig. Når de lidt svagere elever giver mere avancerede svar, roser jeg dem, så de bliver motiverede”.
Selvom cirka hver tyvende studerende er særligt begavet, er begrebet nærmest ukendt blandt svenske lærere. Kun et par skoler arbejder bevidst på at finde løsninger for disse elever, der kræver særlig opmærksomhed og ekstra store udfordringer at håndtere deres skolegang. Her er eksperternes tips til, hvordan lærerne kan støtte særligt begavede elever - og hvordan man kan identificere dem:
- Identificer. Identificer og bekræft særligt begavede børn. Lyt til eleven og forældrene og find en løsning for skolegang, der passer til elevens behov.
- Accelerer. Giv den særligt begavede elev mere avancerede opgaver. Det kan for eksempel defineres som forskningsprojekter og deres egne lærebøger, men for at undgå for meget solo arbejde, har de brug for at være involveret i fælles øvelser og gennemgang med de andre elever.
- Berige. Som et supplement, kan du give eleven mulighed for at studere et emne uden for pensum.
- Coache. Giv eleverne mulighed for at udvikle ideer og interesser med hjælp fra en coach uden for klasseværelset. Det kunne være en specieluddannet lærer eller en voksen udefra, såsom en forsker på universitetet.
Er der en risiko for at glemme alt om den gennemsnitlige intelligens i søgen efter at tilfredsstille ekstremer?
”Nej,” siger Asna Messner, ”lærerne skal sikre, at alle fra specialundervisningsinkluderede til normal performere og særligt begavede elever lærer. Vi er nødt til at finde og rose alle elevers styrker, og støtte dem i deres svage områder. Det er godt at være åben om forskellene og fremhæve dem i klassen. Særligt begavede kan blandt andet hjælpe andre til at sætte spørgsmålstegn og tænke længere.”
Kilde: http://skolvarlden.se/
Det hele startede da Igel Bodaskolan ved Stockholm fik en ny elev, der var usædvanlig rodet og havde vanskeligheder med kammeratrelationer. Intet hjalp - indtil lærerne indså, at det drejede sig om en særligt begavet elev. I dag arbejder skolen aktivt på at identificere særligt begavede, for at give dem den rette støtte og drage fordel af deres færdigheder i klasseværelset.
Igel Bodaskolan er en offentlig skole (F-6) med 600 elever og cirka 50 lærere. Skolen har tre specialundervisningslærere, der hjælper i klasseværelset og underviser i grupper af et sted mellem en og syv elever ad gangen. Specialundervisningslærer Ingrid Wissting har arbejdet i 20 år med at tilpasse undervisningen til de elever, der har brug for særlig hjælp, men denne gang syntes hun, det var tricky. ”Efter flere møder med forældrene, konkluderede vi, at eleven sandsynligvis var særligt begavet. Det gjorde det nemmere at gøre det rigtige. Nu kan eleven lide skolen og er en stor ressource i klasseværelset. Jeg tror, at mange særligt begavede børn er ramt af unøjagtige bogstav-diagnoser”, siger Ingrid Wissting.
”For mig er disse studerende et incitament. Jeg har haft dem før, men aldrig tænkt på dem som særligt begavede. Nogle gange har jeg taget mine universitetsbøger med til særligt begavede elever på mellemtrinet”, siger Ansa Messner, der er lærer på skolen, og er mor til et særligt begavet barn. ”En gang pløjede en elev igennem sin bog om engelsk universitetsgrammatik og en anden fordybede sig i svensk litteraturvidenskab.
For at klare alle elever, men især de særligt begavede, har man brug for mod og is i maven. Tro ikke, at de ikke lærer noget, når de sidder og pludrer. De lærer ved at prøve ord og tanker. Særligt begavede børn har brug for voksne, der lytter og anerkender dem, som de er, for at føle sig tilpas og fungere. Rådet er at placere dem langt foran i klasseværelset og bringe deres bemærkninger ind i klassen. Det er almindeligt, at de stiller tilsyneladende enkle spørgsmål, der får andre børn til at grine”, fortæller Ansa Messner. ”I disse spørgsmål findes en kompliceret tanke, som du er nødt til at reagere på ved at sige til de andre: grin I bare, men kan du svare? Nogen giver et skabelonsvar, men så beder jeg dem om at tænke dybere. Til slut giver jeg dem flere svar og spørger, om eleven er tilfreds”.
På væggen i klasseværelset er en illustration, der viser forskellige forståelsesniveauer - fra at opremse de faktiske forhold, at anvende og sammenligne viden og til sidst analysere og skabe ny viden. Ansa Messner henviser normalt til det, når eleverne stiller spørgsmål eller svar. ”Nogle gange siger jeg til et spørgsmål, at det er næsten så højt oppe, at jeg ikke forstår det. Eller tværtimod, nu ligger det lige hernede, jeg vil have dig til at løfte dig. Når de lidt svagere elever giver mere avancerede svar, roser jeg dem, så de bliver motiverede”.
Selvom cirka hver tyvende studerende er særligt begavet, er begrebet nærmest ukendt blandt svenske lærere. Kun et par skoler arbejder bevidst på at finde løsninger for disse elever, der kræver særlig opmærksomhed og ekstra store udfordringer at håndtere deres skolegang. Her er eksperternes tips til, hvordan lærerne kan støtte særligt begavede elever - og hvordan man kan identificere dem:
- Identificer. Identificer og bekræft særligt begavede børn. Lyt til eleven og forældrene og find en løsning for skolegang, der passer til elevens behov.
- Accelerer. Giv den særligt begavede elev mere avancerede opgaver. Det kan for eksempel defineres som forskningsprojekter og deres egne lærebøger, men for at undgå for meget solo arbejde, har de brug for at være involveret i fælles øvelser og gennemgang med de andre elever.
- Berige. Som et supplement, kan du give eleven mulighed for at studere et emne uden for pensum.
- Coache. Giv eleverne mulighed for at udvikle ideer og interesser med hjælp fra en coach uden for klasseværelset. Det kunne være en specieluddannet lærer eller en voksen udefra, såsom en forsker på universitetet.
Er der en risiko for at glemme alt om den gennemsnitlige intelligens i søgen efter at tilfredsstille ekstremer?
”Nej,” siger Asna Messner, ”lærerne skal sikre, at alle fra specialundervisningsinkluderede til normal performere og særligt begavede elever lærer. Vi er nødt til at finde og rose alle elevers styrker, og støtte dem i deres svage områder. Det er godt at være åben om forskellene og fremhæve dem i klassen. Særligt begavede kan blandt andet hjælpe andre til at sætte spørgsmålstegn og tænke længere.”
Kilde: http://skolvarlden.se/
********************************************************************************************************************************
Klogere end pædagogerne tillader
År: 2007 Nr.: 01
Højt begavede børn; Klogere end pædagogerne tillader
Allerede i vuggestuealderen er nogle børn så højt begavede, at de skiller sig ud fra kammeraterne. De ofte indadvendte eller meget udadfarende børn bliver dog mange gange misforstået af de voksne og bremset i deres udvikling. Nogle børn har været til børnepsykiater, før det konstateres, at de ikke "fejler" andet, end de er født med særlig forudsætninger. I nogle daginstitutioner er der dog ved at opstå forståelse for de særligt begavede børns behov
Af: Johan Rasmussen
En dreng, som spiller fodbold hele dagen i børnehaven er normal.
En dreng, som hellere vil sidde med en bog i et hjørne er underlig.
De to påstande er sat på spidsen, men rammer nok mange voksnes opfattelser af, hvordan den gode barndom skal være, før livets alvor rammer dem i skolen. Børnene kan tids nok lære at læse og regne og inden da, skal de have frisk luft og lege fra morgen til aften.
Denne lidt firkantede forestilling om det gode barneliv kan dog blive et problem for drengen med bogen. Da han var tre år knækkede han af sig selv den kode, vi voksne kalder for alfabetet, og som femårig har han en fest, når han får lov til at læse sine historier og skabe nye i sin fantasi.
Drengen er meget højt begavet og har særlige forudsætninger i forhold til andre børn.
Børn med særlige forudsætninger kan være gode på ét bestemt område for eksempel at læse, eller de kan være særligt begavede på flere områder. Blandt børn med særlige forudsætninger hører for eksempel også de kropsligt og musisk begavede, men deres evner bliver ofte anerkendt uforbeholdent af de voksne i daginstitutionen og af omgivelserne, og de børn får lov til at udfolde sig med fodbold, rytmik og bongotrommer.
Sådan er det ikke altid for børn med særlige intellektuelle forudsætninger, mener eksperter og forældre til højt begavede børn. De oplever, at børnene ofte bliver misforstået af personalet i daginstitutionerne og af andre voksne.
Mangler udfordringer. Ole Kyed er psykolog og cand. pæd. psych og har siden 1990'erne specialiseret sig i børn med særlige forudsætninger, og har derfor mødt en lang række af dem og deres forældre.
"Nogle af dem har krudt i numsen og har svært ved at sidde i rundkreds, samtidig er de meget vedholdende i deres spørgsmål til de voksne. Andre isolerer sig fra de andre børn og bliver indadvendte - de har for eksempel ikke lyst til at sjippe og lege de andre børns lege," siger Ole Kyed.
Fælles for børnene er, at de ofte mangler udfordringer, og mange af dem føler sig anderledes i forhold til de andre børn. De udfarende børn klarer manglen på udfordringer ved at hænge i gardinerne, mens de indadvendte børn forsvarer sig mod de omgivelser, de ikke føler sig en del af, ved at gå ind i en skal. I begge tilfælde er det de færreste voksne, som tænker på, at deres opførsel skyldes, at de er højt begavede, og det sker derfor, at børnene stemples som vanskelige.
Børnene viser dog på deres egen måde, at de ikke bare er vanskelige, men at de rummer noget helt særligt. De fleste er meget optaget af at læse bøger eller beskæftige sig med tal, og flere af dem har så gode forudsætninger for det, at de lærer sig selv at læse. Det er svært at forstå for os andre, der lærte at læse sammen med "Søren og Mette" i første klasse, og den manglende forståelse kan gå ud over børnene.
"Nogle pædagoger har den opfattelse, at forældrene pacer de højt begavede børn, og pædagogerne mener, at børnene skal holde igen. Den almindelige opfattelse er, at børnene skal lære at binde snørebånd, før de begynder at interessere sig for bogstaver. Pædagogerne er bekymrede for, at børnene ikke får leget nok, men de glemmer, at disse børn elsker at lege med bøgerne og deres fantasi," siger Ole Kyed.
Gifted children. Forældre til børn med særlige forudsætninger har den samme opfattelse. En række af dem har slået sig sammen i foreningen Gifted Children. Her kan forældrene udveksle erfaringer og støtte hinanden, og børnene kan møde de venner, de kan have så svært ved at få i børnehaven og skolen.
Formand for foreningen hedder Heidi Stolberg-Christensen og hun har selv to børn med særlige forudsætninger. Hun mener, at personalet mange gange opfatter børnene som vanskelige.
"Når børnene trækker sig ind i en skal, tænker man Asperger, og når de er udfarende tænker man DAMP. Vi har medlemmer, som har været til udredning på børnepsykiatrisk afdeling med deres børn, før de finder ud af, at der ikke er andet galt, end at barnet er højt begavet," siger Heidi Stolberg-Christensen.
Hendes egen søn brugte meget tid i børnehaven på at sidde på en gynge for sig selv og kigge ned i jorden. Alternativet var fysiske lege og fodbold eller perleplader på stuen, og det interesserede ham ikke. Til gengæld havde han lært at læse flydende, og han stillede ofte begavede spørgsmål til de voksne om alt mellem himmel og jord.
"Personalet ville ikke rigtig anerkende, at han kunne læse. De mente, han skulle vente med at læse til skolen, så han ikke kom til at kede sig til den tid, og de negligerede hans mange spørgsmål. Det endte med, at han blev flov over, at han kunne læse, og han havde det ikke godt i børnehaven," siger Heidi Stolberg-Christensen.
Det er dog helt anderledes med hendes yngre datter, der også har særlige forudsætninger og stadig går i børnehave. Hun er glad for at være der, og pædagogerne anerkender, at hun har andre behov end de andre børn. Hun får lov at læse, og personalet accepterer, at hun ikke altid har lyst til at lege i større sammenhænge.
"Pædagogerne er meget engagerede, og de er meget bevidste om hendes behov," siger Heidi Stolberg-Christensen.
Og de er ikke de eneste pædagoger, der er ved at blive opmærksomme på de højt begavede børn. I Hørsholm Kommune har alle daginstitutioner modtaget et brev fra distriktspædagogen med beskrivelser af børn med særlige forudsætninger. Her gøres opmærksom på, hvordan personalet kan få øje på børnene, og hvordan de kan bakkes op. Målet er, at pædagogerne lærer mere om de højt begavede børns behov og problemer, så de har nemmere ved at handle.
"Der er skrevet meget lidt om disse børn, og der er ikke særlig stor viden på området. Men vi ved, at de kan have en svær tid i børnehaven. I Hørsholm Kommune er der tilbud til børn med særlige forudsætninger i skolen, men der har ikke været fokus på børnene i daginstitutionen før nu," siger distriktspædagogen Anette Gabel Jørgensen.
Udviklingspsykologi til hjælp. Lektor på Institut for Pædagogisk Psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet Kirsten Baltzer, har studeret børn med særlige forudsætninger, og hun mener, det er særdeles fornuftigt, at begynde at fokusere på disse børn allerede i daginstitutionen. Hun mener endda, at pædagogerne har gode forudsætninger for det.
"Pædagoger har lært mere om udviklingspsykologi på seminariet end lærerne har og derfor har de gode forudsætninger for at hjælpe disse børn. Udviklingspsykologien kan bruges til at forstå disse børn, som tidligt er optaget af akademiske sysler, men ofte har sociale problemer," siger Kirsten Baltzer.
Hun mener, at der er perspektiver i, at pædagogerne i læreplanerne tager højde for børn med særlige forudsætninger. Og det drejer sig ikke kun om, at børnene skal have en bog at læse i. Mange af disse børn er allerede i daginstitutionen så langt fremme, at de tænker over store spørgsmål som liv og død på et meget mere bevidst plan end deres jævnaldrende. De har ikke altid den misundelsesværdige tilstand af at være ubekymrede som andre små børn.
"Den normale udvikling beskytter børn i mod at tænke alvorligt på store eksistentielle spørgsmål, som hvad der sker, når mennesker dør. Men det kan være skræmmende for børn på tre til fire år med særlige forudsætninger. Det er derfor forkert at slå deres store spørgsmål hen, som mange voksne gør. Konsekvensen kan nemlig blive, at børnene tror, de er forkerte," siger Kirsten Baltzer.
Hvis børnene føler sig anderledes, bliver de ofte indadvendte, da de ikke skal risikere, at de andre børn opdager, at de kan noget særligt.
Sammen med blandt andre Ole Kyed har Kirsten Baltzer lavet et forsknings- og udviklingsprojekt i Lyngby-Taarbæk Kommune om børn med særlige forudsætninger i skolen.
"Konklusionen er, at de er almindelige børn med særlige forudsætninger på et eller flere områder, men er almindelige på andre områder, og de kan godt gå i en almindelig folkeskole, hvis de får ekstra udfordringer og støtte," siger hun.
Derfor er der også perspektiv i, at børnene "opdages" i daginstitutionen og allerede her får lov til at udvikle sig, i stedet for at de skal føle sig anderledes. På den måde kan de også få en meget bedre begyndelse i skolen.
Ulykkelige. Mange af de højt begavede børn har store problemer, og især de indadvendte kan med alderen få det meget svært og blive deprimeret, hvis de ikke får opmærksomhed og hjælp.
"Mange af disse børn er bundulykkelige, og de siger lige frem, at livet ikke er værd at leve. De savner venner og er ensomme, og de føler sig anderledes. Ofte er forældrene også bekymrede, og det bekymrer børnene sig også over," siger Ole Kyed.
Samtidig er flere af børnene med særlige forudsætninger ofte meget følsomme. De oplever ting mere intenst, og der skal mindre til at slå dem ud. Hans råd er derfor, at de professionelle voksne anerkender, at disse børn har særlige forudsætninger, at de tager dem alvorligt, og at de ikke bremser dem i deres udvikling. Hvis pædagogerne lader det højt begavede barn følge sin interesse for at lege med bogstaver og tal, signalerer de også over for de andre børn, at der ikke er noget galt i det. Ole Kyed nævner et eksempel på et barn, som fik lov til at læse en bog på et meget højere niveau end klassekammeraternes læseletbøger, men han skulle holde sin bog under bordet. Den indstilling til børnene kan skade dem, mener Ole Kyed.
"De voksne skal glemme alle deres forestillinger om, hvordan et barn på for eksempel tre år skal være," siger Ole Kyed.
Særlige kendetegn
2-5 procent af alle børn er højt begavet. Kendetegn børn med særlige forudsætninger kan have:
• Bevidst og årvågen gennem barndommen
• Opmærksom på mange fænomener
• Højt aktivitetsniveau
• Lille søvnbehov
• Avanceret udvikling
• Ivrigt observerende
• Ekstremt nysgerrig
• God hukommelse
• Tidligt og veludviklet ordforråd
• Lærer hurtigt
• Kan tænke og ræsonnere abstrakt
• Følsom
• Perfektionist
• Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alder
Kilde: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger af blandt andet Ole Kyed
Adfærd
• Trives ikke godt i større grupper mellem 6 og 30 personer
• Leger bedst en til en eller i en mindre gruppe
• Vil gerne have en voksen for sig selv, eksempelvis når der læses i en bog
• Spørger meget til tekst og billeder, når der læses i bog
• Trækker sig ofte fra børnegruppen, og har brug for at være alene
• Har evnen til at koncentrere og fordybe sig
• Har svært ved praktiske opgaver som eksempelvis at tage tøj på eller dække bord
• Nogle af børnene vil allerede begynde at skrive og regne eller interessere sig for specielle emner i børnehave-alderen
• Barnets temperament er ofte meget intenst
Kilde: Skrivelse til daginstitutioner i Hørsholm Kommune fra distriktspædagogen
Gode råd om børn med særlige forudsætninger
• Stol på forældrene, når de siger barnet har særlige forudsætninger
• Tag barnet alvorligt
• Svar på barnets spørgsmål og tag samtidig hensyn til, at det er følsomt
• Lad dem lege for sig selv eller læse en i en bog i perioder
• Tal med dine kolleger om barnet
• Støt barnet i sammenhænge med mange børn
• Husk at, der ikke er noget galt med barnet, det er bare højt begavet
• Fortæl hvad der skal ske, og fortæl hvis planerne bliver ændret
• Er du bekymret for at barnet har psykiske lidelser, så gå videre i systemet
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/14DBCA635AEB4A33C1257257003608A3!OpenDocument
*************************************************************************************************
Kloge børn får fejldiagnoser
Når højt begavede børn keder sig så bravt i skolen, at de ikke kan sidde stille på stolen, risikerer de at få en diagnose i stedet for at få de udfordringer, de i virkeligheden har brug for.
- Der er fællestræk mellem børn med forskellige diagnoser og særligt intelligente børn, og det kan gøre det svært at skelne. Hvad er egentlig ADHD-adfærd, og hvad er en anden form for utålmodighed? Vi befinder os i en gråzone, siger Ole Kyed, der er børnepsykolog med speciale i intelligente børn.
Lærere skal have mere videnDerfor udvikler op mod halvdelen af de højt begavede børn forskellige former for mistrivsel og risikerer at få en diagnose, fortæller han.
- Vi lever i en tid, hvor flere børn med diagnoser skal integreres i folkeskolen. Det betyder, at lærere og pædagoger skal have større viden om både karakteristika for diagnoserne og om, hvad de pædagogisk kan gøre, siger han.
Forældrene er ofte tidligt klar over, at deres barn ikke er som de andre, fortæller Pia Ryding, faglig koordinator hos foreningen Gifted Children, hvor intelligente børn kan finde ligesindede.
Men når de henvender sig til skolen, bliver de mødt med mistro.
- De føler desperation. Og ofte bliver de skudt i skoene, at de er pacer-forældre. Men de vil dybest set bare have glade børn, siger hun.
- Vi lever i en tid, hvor flere børn med diagnoser skal integreres i folkeskolen. Det betyder, at lærere og pædagoger skal have større viden om både karakteristika for diagnoserne og om, hvad de pædagogisk kan gøre, siger han.
Forældrene er ofte tidligt klar over, at deres barn ikke er som de andre, fortæller Pia Ryding, faglig koordinator hos foreningen Gifted Children, hvor intelligente børn kan finde ligesindede.
Men når de henvender sig til skolen, bliver de mødt med mistro.
- De føler desperation. Og ofte bliver de skudt i skoene, at de er pacer-forældre. Men de vil dybest set bare have glade børn, siger hun.Barnet føler sig anderledesSkolens afvisning har alvorlige konsekvenser for børnene, fortæller Benedikte Ask Skotte, formand for foreningen Skole og Forældre.
- Der er sjældent et sikkerhedsnet for de højt begavede børn, siger hun.
- Og det er svært for forældrene at sige til læreren, at man har et højt begavet barn, der gerne skal udfordres. Det oplever læreren som en kritik.
Pia Ryding er enig.
- Det ville være godt, hvis højt begavede børn bliver genkendt, inden de starter i skole. Det vil spare både børn og forældre for mange sorger, siger hun.
- Der er sjældent et sikkerhedsnet for de højt begavede børn, siger hun.
- Og det er svært for forældrene at sige til læreren, at man har et højt begavet barn, der gerne skal udfordres. Det oplever læreren som en kritik.
Pia Ryding er enig.
- Det ville være godt, hvis højt begavede børn bliver genkendt, inden de starter i skole. Det vil spare både børn og forældre for mange sorger, siger hun.
http://sondagsavisen.dk/2010/25/kloge-born-faar-fejldiagnoser.aspx
Når højt begavede børn keder sig så bravt i skolen, at de ikke kan sidde stille på stolen, risikerer de at få en diagnose i stedet for at få de udfordringer, de i virkeligheden har brug for.
- Der er fællestræk mellem børn med forskellige diagnoser og særligt intelligente børn, og det kan gøre det svært at skelne. Hvad er egentlig ADHD-adfærd, og hvad er en anden form for utålmodighed? Vi befinder os i en gråzone, siger Ole Kyed, der er børnepsykolog med speciale i intelligente børn.
Lærere skal have mere videnDerfor udvikler op mod halvdelen af de højt begavede børn forskellige former for mistrivsel og risikerer at få en diagnose, fortæller han.
- Vi lever i en tid, hvor flere børn med diagnoser skal integreres i folkeskolen. Det betyder, at lærere og pædagoger skal have større viden om både karakteristika for diagnoserne og om, hvad de pædagogisk kan gøre, siger han.
Forældrene er ofte tidligt klar over, at deres barn ikke er som de andre, fortæller Pia Ryding, faglig koordinator hos foreningen Gifted Children, hvor intelligente børn kan finde ligesindede.
Men når de henvender sig til skolen, bliver de mødt med mistro.
- De føler desperation. Og ofte bliver de skudt i skoene, at de er pacer-forældre. Men de vil dybest set bare have glade børn, siger hun.
- Vi lever i en tid, hvor flere børn med diagnoser skal integreres i folkeskolen. Det betyder, at lærere og pædagoger skal have større viden om både karakteristika for diagnoserne og om, hvad de pædagogisk kan gøre, siger han.
Forældrene er ofte tidligt klar over, at deres barn ikke er som de andre, fortæller Pia Ryding, faglig koordinator hos foreningen Gifted Children, hvor intelligente børn kan finde ligesindede.
Men når de henvender sig til skolen, bliver de mødt med mistro.
- De føler desperation. Og ofte bliver de skudt i skoene, at de er pacer-forældre. Men de vil dybest set bare have glade børn, siger hun.Barnet føler sig anderledesSkolens afvisning har alvorlige konsekvenser for børnene, fortæller Benedikte Ask Skotte, formand for foreningen Skole og Forældre.
- Der er sjældent et sikkerhedsnet for de højt begavede børn, siger hun.
- Og det er svært for forældrene at sige til læreren, at man har et højt begavet barn, der gerne skal udfordres. Det oplever læreren som en kritik.
Pia Ryding er enig.
- Det ville være godt, hvis højt begavede børn bliver genkendt, inden de starter i skole. Det vil spare både børn og forældre for mange sorger, siger hun.
- Der er sjældent et sikkerhedsnet for de højt begavede børn, siger hun.
- Og det er svært for forældrene at sige til læreren, at man har et højt begavet barn, der gerne skal udfordres. Det oplever læreren som en kritik.
Pia Ryding er enig.
- Det ville være godt, hvis højt begavede børn bliver genkendt, inden de starter i skole. Det vil spare både børn og forældre for mange sorger, siger hun.
http://sondagsavisen.dk/2010/25/kloge-born-faar-fejldiagnoser.aspx
**********************************************************************************************************************************
Kloge børn stemples som udviklingsstækkede
Af: Henrik Stanek
Op mod halvdelen af de særligt intelligente børn udvikler forskellige former for mistrivsel og risikerer at blive diagnosticeret som udviklingsstækkede. Det er muligt at skelne mellem børnene, men ofte skal der et sæt neutrale øjne til, siger ekspert.
"Der er øget risiko for, at børn med høj begavelse bliver marginaliseret. Dels er der færre af dem, så det er svært at finde nogle at sammenligne dem med, dels tænker de på en anden måde end andre børn. De leger ikke de samme lege, som andre børn, men søger viden og indsigt og er derfor meget spørgende", siger børnepsykolog Ole Kyed, næstformand i Børnerådet og ekspert i børn med særlige forudsætninger.
Tania Karpatschof beskriver i en kronik på specialpaedagogik.dk den lange vej, hun måtte tage for at få anerkendt, at hendes datter Maja, hverken er autist, har ADHD eller fejler noget andet, men at hun er en pige, som tænker anderledes end mange andre børn. I børnehaven legede Maja meget alene, og da hun kom i skole, mente børnehaveklasselæreren, at hun var umoden og langt bagud motorisk.
"En del velbegavede børn bliver afvist af klassekammeraterne, og de kan også selv virke meget afvisende på grund af deres iver efter at tage tingene alvorligt, og fordi de er meget intense. De vil have forklaringer, og det kan være irriterende for de andre børn", siger Ole Kyed, der til daglig er souschef ved Lyngby-Taarbæk Kommunes børne- og ungdomspsykologiske rådgivning. Han fungerer samtidig som privatpraktiserende psykolog.
Kasper er bare lynende intelligent
Maja nåede ikke at blive fejldiagnosticeret. Det gjorde Kasper fra Aalborg. Han fik diagnosen autismen. I dag ved man, at den tiårige dreng bare er lynende intelligent. Men han blev misforstået af skole og omgivelser i en sådan grad, at han som otteårig løb ind i en depression og fik angst. Nu går det bedre.
"Det har været hårdt. Vi har været frustrerede og kede af det. Men nu har vi følelsen af at være kommet ud på den anden side. Nu er der sat ord på, hvorfor Kasper er anderledes, og jeg forstår, hvorfor han reagerer som han gør", siger hans mor, Eva Antonsen, i en artikel i Nordjyske for nylig.
Kasper blev først undersøgt af skolepsykologen og dernæst af børnepsykiatrisk afdeling. Det mundede ud i to diagnoser. ADHD og autisme.
"På en måde var det en lettelse. Nu havde vi fået en forklaring på, hvorfor Kasper reagerede voldsomt og havde det så svært. Diagnoserne gav os noget at styre efter. Noget, der måske kunne behandles eller håndteres. Men samtidig undrede jeg mig. Jeg kunne ikke forstå, at Kasper var autist, for han manglede ikke empati. Det syntes jeg simpelthen ikke passede på den dreng, jeg kendte så godt", siger Eva Antonsen i avisen.
Muligt at se forskel på børnene
Ligesom Maja blev Kasper undersøgt af Ole Kyed, som kom frem til, at Kasper er langt mere intelligent end de fleste.
"Intelligente børn kan minde om aspergere og børn med lettere autistiske træk. De har den samme interesse for at fordybe sig i særlige emner, og de kan være virke tvangsprægede og have hang til perfektionisme. Og hvis de er hyperaktive, forbinder mange dem med ADHD eller ADD. Derfor kan de komme ind i en ond cirkel, hvor de bliver stemplet som vanskelige", siger Ole Kyed.
Men det er muligt at se forskel.
"Velbegavede børn har ofte lært at læse i en tidlig alder, og de er også tit stærke på det logisk-matematiske område. De husker godt og er meget vedholdende. De vil have svar, og de vil fordybe sig. De har et rigt potentiale, men de har ikke altid dømmekraften med. De går typisk ind i magtkampe, især når de finder noget uretfærdigt", siger Ole Kyed.
Børnene kan have et højt aktivitetsniveau og et varieret søvnbehov. De kan også være mere rastløse. De skal videre med nye ting og har svært ved tom pausesnak.
"I modsætning til børn med ADHD kan kloge børn koncentrere sig og gå i dybden i timevis, hvis de får en opgave, som giver mening og engagerer dem. Man kan også lægge mærke til deres relationer med andre. De vil ofte have rigtig god kontakt til få andre børn som voksne, mens autister og børn med ADHD er mere aparte i deres sociale liv og kommunikation. Børn med ADHD har det svært med regler. Kloge børn stiller spørgsmål til reglerne: Hvorfor gør vi det på den måde? De finder alternative veje, og det kan godt blive misforstået", siger Ole Kyed.
Hans bedste råd er, at man holder igen med at stille en diagnose.
"Man skal tage børnene alvorligt og bruge den pædagogik, som giver resultater. De vil gerne reflektere sammen med os voksne, og det skal vi give dem lov til. De hader at skrive 2-taller igen og igen. De vil videre, og det betyder meget for dem, at de føler sig forstået, og at den voksne viser interesse i det, de præsterer", siger Ole Kyed.
Ud af autistklasse
Efter undersøgelsen på børnepsykiatrisk afdeling kom Kasper i en autist-klasse. Men der gik ikke mange måneder, før lærerne fandt ud af, at drengen ikke er autist, så efter et halvt år startede et udslusningsforløb, som sluttede denne sommer.
I dag går Kasper med succes i en helt almindelig klasse i Langholt Skole nord for Aalborg.
Læs kronikken om Maja til højre for artiklen.
http://www.folkeskolen.dk/50000/kloge-boern-stemples-som-udviklingsstaekkede
Af: Henrik Stanek
Op mod halvdelen af de særligt intelligente børn udvikler forskellige former for mistrivsel og risikerer at blive diagnosticeret som udviklingsstækkede. Det er muligt at skelne mellem børnene, men ofte skal der et sæt neutrale øjne til, siger ekspert.
"Der er øget risiko for, at børn med høj begavelse bliver marginaliseret. Dels er der færre af dem, så det er svært at finde nogle at sammenligne dem med, dels tænker de på en anden måde end andre børn. De leger ikke de samme lege, som andre børn, men søger viden og indsigt og er derfor meget spørgende", siger børnepsykolog Ole Kyed, næstformand i Børnerådet og ekspert i børn med særlige forudsætninger.
Tania Karpatschof beskriver i en kronik på specialpaedagogik.dk den lange vej, hun måtte tage for at få anerkendt, at hendes datter Maja, hverken er autist, har ADHD eller fejler noget andet, men at hun er en pige, som tænker anderledes end mange andre børn. I børnehaven legede Maja meget alene, og da hun kom i skole, mente børnehaveklasselæreren, at hun var umoden og langt bagud motorisk.
"En del velbegavede børn bliver afvist af klassekammeraterne, og de kan også selv virke meget afvisende på grund af deres iver efter at tage tingene alvorligt, og fordi de er meget intense. De vil have forklaringer, og det kan være irriterende for de andre børn", siger Ole Kyed, der til daglig er souschef ved Lyngby-Taarbæk Kommunes børne- og ungdomspsykologiske rådgivning. Han fungerer samtidig som privatpraktiserende psykolog.
Kasper er bare lynende intelligent
Maja nåede ikke at blive fejldiagnosticeret. Det gjorde Kasper fra Aalborg. Han fik diagnosen autismen. I dag ved man, at den tiårige dreng bare er lynende intelligent. Men han blev misforstået af skole og omgivelser i en sådan grad, at han som otteårig løb ind i en depression og fik angst. Nu går det bedre.
"Det har været hårdt. Vi har været frustrerede og kede af det. Men nu har vi følelsen af at være kommet ud på den anden side. Nu er der sat ord på, hvorfor Kasper er anderledes, og jeg forstår, hvorfor han reagerer som han gør", siger hans mor, Eva Antonsen, i en artikel i Nordjyske for nylig.
Kasper blev først undersøgt af skolepsykologen og dernæst af børnepsykiatrisk afdeling. Det mundede ud i to diagnoser. ADHD og autisme.
"På en måde var det en lettelse. Nu havde vi fået en forklaring på, hvorfor Kasper reagerede voldsomt og havde det så svært. Diagnoserne gav os noget at styre efter. Noget, der måske kunne behandles eller håndteres. Men samtidig undrede jeg mig. Jeg kunne ikke forstå, at Kasper var autist, for han manglede ikke empati. Det syntes jeg simpelthen ikke passede på den dreng, jeg kendte så godt", siger Eva Antonsen i avisen.
Muligt at se forskel på børnene
Ligesom Maja blev Kasper undersøgt af Ole Kyed, som kom frem til, at Kasper er langt mere intelligent end de fleste.
"Intelligente børn kan minde om aspergere og børn med lettere autistiske træk. De har den samme interesse for at fordybe sig i særlige emner, og de kan være virke tvangsprægede og have hang til perfektionisme. Og hvis de er hyperaktive, forbinder mange dem med ADHD eller ADD. Derfor kan de komme ind i en ond cirkel, hvor de bliver stemplet som vanskelige", siger Ole Kyed.
Men det er muligt at se forskel.
"Velbegavede børn har ofte lært at læse i en tidlig alder, og de er også tit stærke på det logisk-matematiske område. De husker godt og er meget vedholdende. De vil have svar, og de vil fordybe sig. De har et rigt potentiale, men de har ikke altid dømmekraften med. De går typisk ind i magtkampe, især når de finder noget uretfærdigt", siger Ole Kyed.
Børnene kan have et højt aktivitetsniveau og et varieret søvnbehov. De kan også være mere rastløse. De skal videre med nye ting og har svært ved tom pausesnak.
"I modsætning til børn med ADHD kan kloge børn koncentrere sig og gå i dybden i timevis, hvis de får en opgave, som giver mening og engagerer dem. Man kan også lægge mærke til deres relationer med andre. De vil ofte have rigtig god kontakt til få andre børn som voksne, mens autister og børn med ADHD er mere aparte i deres sociale liv og kommunikation. Børn med ADHD har det svært med regler. Kloge børn stiller spørgsmål til reglerne: Hvorfor gør vi det på den måde? De finder alternative veje, og det kan godt blive misforstået", siger Ole Kyed.
Hans bedste råd er, at man holder igen med at stille en diagnose.
"Man skal tage børnene alvorligt og bruge den pædagogik, som giver resultater. De vil gerne reflektere sammen med os voksne, og det skal vi give dem lov til. De hader at skrive 2-taller igen og igen. De vil videre, og det betyder meget for dem, at de føler sig forstået, og at den voksne viser interesse i det, de præsterer", siger Ole Kyed.
Ud af autistklasse
Efter undersøgelsen på børnepsykiatrisk afdeling kom Kasper i en autist-klasse. Men der gik ikke mange måneder, før lærerne fandt ud af, at drengen ikke er autist, så efter et halvt år startede et udslusningsforløb, som sluttede denne sommer.
I dag går Kasper med succes i en helt almindelig klasse i Langholt Skole nord for Aalborg.
Læs kronikken om Maja til højre for artiklen.
http://www.folkeskolen.dk/50000/kloge-boern-stemples-som-udviklingsstaekkede
**********************************************************************************************************************************
Højt begavede børn bekymrer sig om andre
Børn med høj IQ er uselviske, men kan til gengæld have begrænsede sociale evner
Jo klogere, man er – desto mere bekymrer man sig om andre mennesker.
Det er konklusionen i en belgisk undersøgelse, hvor mennesker med høj IQ blev bedt om at fordele pengebeløb mellem sig selv og andre. Her viste det sig hurtigt, at de forsøgspersoner, der havde en høj IQ, var villige til at tilgodese andre og ikke udelukkende tænkte på sig selv.
Undersøgelsen blev udført af psykologerne Kobe Millet og Siegfried Dewitte fra Leuven Universitet i Belgien.
Psykolog Ole Kyed, der er forfatter til flere bøger om højt begavede børn, er ikke overrasket over resultatet af den belgiske undersøgelse. Han mener den er dækkende for højt begavede børn, som typisk også er gode til at tænke på andre og knap så meget på sig selv.
- De har mere overskud og de har mere at give senere i livet. Som børn er de informationssøgende og nysgerrige og ofte kan bekymring være en følgesvend. Når de bliver ældre, har de mere overskud til at engagere sig i deres nærmeste. Det er ikke kun deres eget behov, de tænker på. De kan tænke bredere og mere reflekteret.
Begrænsede sociale evner
Ifølge Ole Kyed ser man ofte en højt udviklet retfærdighedssans hos de højt begavede børn og det kan have en konsekvens i form af begrænsede sociale evner:
- Der er noget personlighedsmæssigt i det. Der er nogle højt begavede børn, der er mere sandhedssøgende end andre. Især børn, der kan have relationelle problemer, går meget op i hvad der er rigtigt og forkert. De kan have brug for kontrol og regler. Andre børn er fuldkommen ligeglade – de kan sagtens lave om på reglerne, siger han til oestrogen.dk, og uddyber
Prisen kan være høj
Ole Kyed peger på at er der en tendens blandt højt begavede til at være mere reflekterende og til at kunne se sammenhænge. Til gengæld kan nogle have svært ved at perspektivere. De kan for eksempel stille spørgsmålstegn ved, hvorfor de voksne har lov til at gøre noget, som de ikke selv må. De kan ikke forstå, at det er fordi mennesker er forskellige, og der gælder forskellige regler, siger han.
Og prisen kan blive stor, hvis ikke børnene får den rigtige hjælp:
- De er sværere at leve sammen med, fordi de er kritiske. De stiller store krav til sig selv og andre. De er irettesættende overfor sig selv og over for andre, fordi de kan drives af perfektionistisme, siger Ole Kyed, der forklarer, jo højere intelligens du har, desto større sandsynlighed er der for at din adfærd er marginal.
http://www.alive.dk/Nyheder/Boern/2011-13-Hoejt-begavede-boern-taenker-paa-andre.aspx
************************************************************************
Højt begavede børn lærer og udvikler sig bedst sammen
Artikel af Linda K. Silverman
https://www.giftedchildren.dk/open/documents/Hojt%20begavede%20born%20laerer%20
Artikel af Linda K. Silverman
https://www.giftedchildren.dk/open/documents/Hojt%20begavede%20born%20laerer%20
*********************************************************************************************************************************
Smider vi de begavede ud med badevandet
Skrevet af Ann C. SchødtSmider vi de begavede ud med badevandet? Da jeg i februar etablerede LinkedIn-gruppen “Netværk for begavede - Gifted Grown-ups” for de 10% bedst begavede, lagde jeg mig bevidst ud med Janteloven og hele den danske middelmådighed. For ingen af delene har nogensinde bragt det her land nogen vegne hverken nationalt eller internationalt. Tværtimod viser historien, at det er de intelligente og modige individualister som H.C. Andersen, Karen Blixen og Mærsk McKinney Møller, der har formået at sætte Danmark på verdenskortet. Det der desværre straks mødte mig - eller rettere nogen af de kvinder, der overvandt sig selv og meldte sig ind i gruppen - var Janteloven i form af spydige kommentarer fra deres netværk. De, der sendte de kommentarer af sted, bedes hermed pakke deres fordomme sammen og gå hjem og skamme sig. Begavede børn og unges oplevelse af skoletiden - nu og før Heldigvis har der i de seneste år været øget fokus på, at den rummelige folkeskole vi som nation gerne bryster os af, nu også skal kunne rumme og håndtere de højt begavede. Men der er stadig rigelig plads til forbedringer på det område. Faktisk læser jeg stadig alt for mange historier om, hvordan forældre til højt begavede børn kæmper en langstrakt og slidsom kamp med autoriteterne, at de må gennemgå talrige frustrerende samtaler med uforstående lærere og skolepsykologer, der hellere udsteder diagnoser og mener, at der er noget galt med barnet (og dets forældre!), end de anerkender barnets intelligens og forsøger at skabe den undervisning og de rammer, der møder barnets behov. Det tyder på, at folkeskolen ikke er blevet ret meget bedre end for 20-30 år siden.Jeg kender nogle højt begavede og yderst behagelige mænd, som i deres tidlige skoletid enten blev smidt ud af skolen eller tilbragte det meste af tiden uden for døren - fordi de vendte deres reaktion udad. Andre af de intelligente voksne, men også børn og unge, jeg har mødt, valgte den menneskeligt triste overlevelsesstrategi at vende det indad. De resignerede og opgav at følge med i en undervisning, der hverken var stimulerende, inspirerende eller udfordrende og hengav sig i stedet til deres egen fantasifulde tankeverden. Eller søgte tilflugt i bøgernes univers. Andre var heldige at få lov at springe en klasse over, hvilket løste problemet - for en tid - indtil de også overhalede de nye klassekammerater. De ildsjæle, der havde drivet, fik sig en uddannelse på trods og senere et job. Andre mødte muren på gymnasiet, når der lige pludselig blev stillet krav til dem om at lave lektier, og der endelig var noget, de ikke vidste i forvejen og derfor var nødt til at læse. Eller de kom bagud med de skriftlige opgaver og droppede ud eller måtte gå et år om. Hvis man aldrig har været vant til at skulle anstrenge sig i folkeskolen, så kan det være hård kost at komme på gymnasiet, hvilket sikkert er en af de væsentligste grunde til, at mange højt begavede måtte kæmpe ekstra hårdt eller aldrig har fået den uddannelse, der matcher deres intellektuelle evner. Intelligente voksneEftersom ændringer i skolesystemet nu først har effekt om 10-20 år, vil jeg gerne flytte fokus væk fra nutidens begavede børn og over på de intelligente voksne: Hvad gør vi egentlig for at møde dem? Er vi som samfund og arbejdsgivere gode nok til at skabe rammerne for dem, så de bliver udfordret og kan udvikle deres særlige evner og talenter? Så samfundet og arbejdspladserne får gavn af alt det, de kan tilføre? Eller er de henvist til at udfolde deres begavelse i fritiden? Intelligente kvinderNår jeg tænker på de mange intelligente kvinder, jeg har mødt i årenes løb, både som privatperson og i forbindelse med talrige jobsamtaler og testtilbagemeldinger, så slår det mig, at de har en fælles tendens til at undervurdere deres egen intelligens, uanset om de har fået en længere videregående uddannelse, en MBA eller har et langt CV med flere uddannelser og mange kortere ansættelser. Fælles er også, at de har følt sig anderledes og skoletiden tit er et dårligt minde om mobning og deslige. Der ud over har jeg set to typer overlevelsesstrategier: 1.Perfektion & tilpasning: De “pæne piger”, der altid har lavet alle deres lektier og tit har fået prædikatet stræber, og som forgæves har forsøgt at tilpasse sig i håbet om at blive accepteret af de andre piger. De har opnået gode resultater ved at piske sig selv med en overmenneskelig perfektionisme. Nogle af dem har lidt af spiseforstyrrelser, som de stadig kæmper med som voksne. De er nået relativt langt både med uddannelse og karriere, men spørgsmålet er stadig, om de trives. Om de nogensinde føler sig gode nok.2.“Jeg går mine egne veje”: De har på et eller andet tidspunkt i deres liv accepteret, at de var anderledes end flertallet. Nogle af dem tog en utraditionel uddannelse og arbejder i et mandefag eller har fundet en særlig niche. Mange af dem er blevet selvstændige, fordi det giver dem de bedste muligheder for at bruge deres evner, uden at skulle tilpasse sig kollegerne og (især de kvindelige) kollegers normer for, hvordan de skal være. De trives tilsyneladende godt med selv at sætte rammerne, men føler de sig stadig ensomme? Mange af de intelligente kvinder har - no surprise - fået intelligente børn, og mange af dem tager nu kampen op for, at deres børn skal få en bedre opvækst og skolegang end deres egen. De yder et fantastisk stykke frivilligt og ofte utaknemmeligt arbejde derude. Jeg håber, at I holder gejsten oppe.Tag ansvar og stop Janteloven Til slut en opfordring til alle intelligente kvinder og mænd, der plejer at dukke sig, når Jantelovens store plæneklipper kommer farende: Hvis du har et intelligent barn, så kæmp for det, men glem ikke dig selv. Tag ansvar for at bruge dine egne evner og udvikle dine særlige talenter. Brug dine evner i dit job og vær en god rollemodel. Bliv mentor for nogle af de unge, som savner voksne forbilleder. Og kast så en stor sten i motoren på den forbandede Jantelov! http://blogs.jp.dk/potentialefabrikken/2012/05/30/smider-vi-de-begavede-ud-med-badevandet/************************************************************************************************************
Højt begavede børn bliver overset i skolen
http://www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Boern/Artikler/2013/Hoejt+begavede+boern+bliver+overset+i+skolen.htm
*********************************************************************************
Pædagoger svigter de rigtig kloge
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/7D77F601A825DFB6C12576A90033E006?opendocument
***********************************************************************
År: 2002 Nr.: 09
Intelligensens forbandelse
Det er ikke nødvendigvis en gave at være højt begavet - og slet ikke, hvis man er barn. Omgivelserne har ofte svært ved at acceptere særligt begavede børn, og mange forældre er frustrerede over lærere og pædagogers fokus på barnets svage sider frem for de stærkeAf: Birgitte AvnesøNi-årige Sebastian taler engelsk, når han leger. Det har han gjort, siden han sidste år besluttede sig for at lære sproget. I dag gør han det så godt, at hans lærer i tredje klasse har givet ham lov til at aflevere hver anden
danskopgave på engelsk. Det er et forsøg fra skolens side på at give Sebastian bare lidt udfordringer i
en hverdag, der ikke levner megen plads til en lille dreng med stor
intelligens.
Intelligensmæssigt tilhører Sebastian den øverste ene procent af befolkningen. Jo ældre han bliver, des mere iøjnefaldende bliver hans boglige evner.
Men Sebastian er ikke et lykkeligt barn. Han er en ensom lille dreng, der føler sig anderledes end alle de andre børn. Den viden gør ondt, fortæller hans mor Pernille Bach, der ofte har været ked af drengens begavelse.
»Han er utrolig intelligent, men han kan ikke bruge det til noget. Sebastian bliver ikke udfordret på det niveau, han er på, og derfor får han aldrig nogen sejre. Han får ingen selvtillid og selvværd og sidder i dag med en fornemmelse af, at han ikke er god nok,« siger Pernille Bach.
Hun har meget svært ved at få øje på fordelene ved at være et intelligent barn.
»Det hjælper Sebastian til at erkende en masse sammenhænge, men hvad glæde har han af det, når det sker på bekostning af fællesskabet? Han betaler en høj pris for sin intelligens.«
Læste som to-årig. Sebastian har altid skilt sig ud fra andre børn.
»Han begyndte at læse, da han var to år. Han læste på sodavandsflasker og vejskilte, og i vuggestuen kunne han læse børnenes navne i garderoben. Personalet mente, at han havde lært navnene udenad, og byttede om på kasserne. Men Sebastian kunne stadig læse navnene,« fortæller Pernille Bach.
Fire år gammel læste Sebastian flydende. I børnehaven læste han af og til højt for de andre børn, men da han læser og taler meget hurtigt, var det svært for dem at følge med.
Stadig var der ingen, der gjorde noget særligt væsen ud af Sebastians færdigheder. I stedet blev der arbejdet med de sider, Sebastian ikke var god til. For eksempel var hans motorik dårlig, og han brød sig ikke om at tegne.
»Han var alt for selvkritisk. I sit hoved forestillede han sig måske en lige streg. Når han så tegnede den, kunne han pege et eller andet sted på tegningen, hvor stregen ikke var perfekt. Andre kunne ikke se, at der var noget galt, men Sebastian græd som pisket. Det var den helt store katastrofe, hvis han tegnede med kuglepen og derfor ikke kunne viske de skæve streger ud,« husker Pernille Bach.
Dengang troede både personale og forældre, at det var en del af Sebastians personlighed. I dag ved familien bedre.
»Der er en forklaring. Det er en del af hans trang til perfektionisme, og det kendetegner mange højtbegavede børn. Hovedet er foran, og hånden kan ikke følge med. Sebastian forestillede sig, hvordan tegningen skulle se ud og kunne ikke bære det, når resultatet blev anderledes.
Legede for sig selv. Sebastian var også anderledes på andre områder. Han deltog ikke i gruppelege, men foretrak at lege med et enkelt barn ad gangen. Ofte legede han med sig selv, mens han betragtede kammeraterne fra sidelinien. Legede han med de andre børn, var det på hans præmisser. Han blev en en-spænder, men følte sig ikke uden for fællesskabet. Så længe han kunne sætte rammerne, var han en glad dreng, der trivedes i børnehaven.«
Pernille Bach understreger, at forældrene havde et godt samarbejde med personalet i institutionen. Alligevel ønsker hun i dag, at der havde været større opmærksomhed på det, Sebastian var god til.
»De prøvede ihærdigt at hjælpe ham med at tegne. Hvis de i stedet havde bygget videre på alt det, han var god til, havde han måske i dag været mere velfungerende og haft mere selvtillid. Men jeg kan ikke anklage personalet for ikke at have set, at han var højt begavet. Jeg så det ikke engang selv,« siger hun.
Erkendelsen af Sebastians begavelse ramte Pernille Bach som et hammerslag på nogenlunde samme tidspunkt, som det gik op for Sebastian, at han ikke var som de andre. Det skete i midten af første klasse.
»Hidtil havde Sebastian troet, det var de andre børn, der var anderledes, fordi de for eksempel ikke kunne læse. I første klasse gik det op for ham, at det var ham, der var anderledes. Han kunne langt mere end kammeraterne, og den erkendelse var et chok for ham. Han trivedes ikke og havde det meget dårligt,« siger Pernille Bach.
Hun er ikke i tvivl om, at når Sebastian stadig ikke trives i skolen, skyldes det ikke mindst, at han ikke får de rette faglige udfordringer. Han oplever ikke tilfredsstillelsen ved at få stillet en opgave, tænke sig om - og løse den.
Forældrenetværk. Sidste år oprettede Mensa - foreningen for højt begavede voksne - et netværk for forældre til særligt begavede børn. Indtil nu har cirka 120 tilmeldt sig netværket, der blev dannet på baggrund af et stigende antal henvendelser til Mensa fra frustrerede
forældre.
»De oplever, at omgivelserne fokuserer på deres børns problemer i stedet for de muligheder, et meget intelligent barn har. Børnene bliver holdt nede, fordi lærere og pædagoger ikke har de kompetencer, der skal til. Lige som alle andre børn er intelligente børn ikke gode til alt, og mange forældre føler, at der fokuseres på barnets svageste led,« siger Mensas næstformand, Sanne Kutscher, der også jævnligt bliver ringet op af forældre til helt små børn.
»Børnene fungerer ikke sammen med jævnaldrende. De får problemer helt ned i børnehavealderen, fordi de ikke bliver stimuleret nok af de andre børn. Der er ikke meget ved at sidde og lege med træklodser, når man selv er nået til skak-stadiet. Ofte trækker de sig ind i sig selv eller bliver hyperaktive, og det er typisk for særligt begavede børn, at de foretrækker voksenkontakt,« siger Sanne Kutscher.
Hun fornemmer, at det kan være svært for forældrene at få meldt ud, at deres barn er meget begavet. Forældrene er ganske enkelt bange for omgivelsernes reaktion.
»De er bevidste om, at man altid selv forherliger sit eget barn. Der er meget jantelov i det her, og du skal ikke tro, du eller dit barn er noget. Men taberen er det begavede barn.«
Brug for holdningsændring. Psykolog Ole Kyed er en af de få herhjemme, der i en årrække har beskæftiget sig med særligt begavede børn og deres vilkår. Det er også hans erfaring, at fagfolk traditionelt fokuserer på barnets svage sider.
Men det er ikke den rigtige måde at gribe børnene an på.
»Intelligente børn er som alle andre børn. De udvikler selvværd og selvtillid på nøjagtig samme måde som andre. Man skal altid dyrke ressourcerne hos et barn, men det forudsætter selvfølgelig, at man får øje på dem. Det gælder alle børn - også de højt begavede. De har brug for, at omgivelserne ser dem. Det betyder ikke, at man ikke skal arbejde med barnets svagheder, men for at få et helt barn ud af det, skal pædagoger og lærere også arbejde med de sider, hvor barnet har succes,« siger Ole Kyed, der er souschef i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Lyngby-Taarbæk Kommune. Han mener, der er brug for en holdningsændring.
»Der er en tendens til at se på intelligente børn som en gruppe, der trives. Mange tror, at når børnene er så intelligente, har de mange skuffer, de kan trække ud, og derfor skal de nok klare sig. Men så enkelt er det ikke. Børnenes evne til at tænke videre på forskellige problemstillinger kan også give problemer for dem selv. Selv om et barn er tre år, men tænker som en på seks, så er han altså både fysisk og følelsesmæssigt stadig kun tre år og kan have svært ved at rumme de tanker,« siger Ole Kyed.
De fleste højt begavede børn falder for alvor igennem, når de begynder i skolen, og deres færdigheder bliver åbenlyse. Men langt yngre børn kan sagtens vise tegn på, at de er væsentlig mere begavede end de andre i børnehaven.
»Et af tegnene er tidlig sprogudvikling. De har en evne til at koncentrere sig i meget lang tid og være vedholdende. De er åbne, nysgerrige og meget interesserede. Mange af børnene er i en meget tidlig alder i stand til at vise medfølelse over for andre børn og leve sig ind i deres situation,« siger Ole Kyed og fortsætter:
»Ofte får intelligente børn en ubalance, der gør dem mere sårbare, fordi deres følelsesmæssige intuition er større. De tænker simpelthen mere over tingene.«
Også Sebastian har en højt udviklet retfærdighedssans, og både Pernille Bach og Sebastians far har brugt uanede mængder af tid på at lære ham, at han ikke altid har ansvaret for kammeraternes ve og vel.
»Når hans klassekammerater tilbyder ham at være med til at spille bold, kan han ikke få sig selv til at sige ja. Sebastian ved, at han ikke er særlig stærk motorisk, og derfor synes han, at det er synd for det hold, der skal have ham med. Han ved, han vil svække holdet. Det er en svær erkendelse, når man er så lille,« siger Pernille Bach.
Sebastian og hans mor har bedt om at være anonyme. Derfor optræder de ikke med deres rigtige navne.
Fem procent
Erfaringer fra andre lande viser, at man i en almindelig gruppe kan tale om fem procent med særlige forudsætninger i varieret grad. Børn med exceptionelle evner skal findes inden for to procent af en befolkningsgruppe.
Kendetegn for et højt begavet barn
* Bevidst og årvågen
* Opmærksom på mange fænomener
* Højt aktivitetsniveau
* Kan have mindre søvnbehov
* Avanceret udvikling
* Ivrigt observerende
* Ekstremt nysgerrig
* God hukommelse
* Tidligt og veludviklet ordforråd
* Lærer hurtigt
* Kan tænke og ræsonnere abstrakt
* Følsom
* Perfektionistisk
* Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alder
Kilde. Projekt: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger, pjece fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
Dyrk barnets ressourcer
Ifølge psykolog Ole Kyed fra Lyngby-Taarbæk Kommune er det vigtigt, at personalet i en institution følger barnet meget langt i dets interesser, når de har identificeret et særligt begavet barn.
Barnet har brug for at føle, at det bliver taget seriøst. Det er ikke nok at give det avanceret legetøj som for eksempel en computer. Personalet skal også være der som mennesker og snakke interesseret med barnet.
Hvis det er muligt, så giv barnet fysisk rum og plads i institutionen. Mange højt begavede børn har behov for at kunne være i fred og ro med det, de er engageret i.
Samtidig skal man også dyrke barnets sociale ansvar. Snak med barnet om, hvad han tror, de andre børn tænker eller føler - det tænker barnet typisk meget over.